Til dig der har købt kamera

Det er dejligt at have et godt vildtkamera! Der er dog enkelt småting, der kan bringe lidt skår i glæden:

  • Billeder er uskarpe om natten
  • Videoen er ikke så lang som jeg har indstillet tiden til
  • Billeder er over- eller underbelyste.
  • Den tager en masse ”tomme” billeder
  • Det tager ikke billeder

 

Den tager ikke gode billeder om natten (uskarpe)

Der kan være flere årsager. Vi vil her prøve at belyse enkelte fejlkilder.

Batterierne
Den største synder er batterierne.
ALT for ofte vil du liiiige spare 10kr og køber i fx Ikea eller Brugsen. Ikeas batterier er noget lo.. til vildtkameraer. De er meget billigt produceret, de er ikke lækagefrie (kan lække syre og dermed ødelægge dit kamera). Batterier på tilbud skal du se godt på udløbsdatoen. Batterier vil delvis aflade i forpakningen og tæt på udløb vil, specielt billigere mærker, kun have helt ned til 50% tilbage. Det vil gøre at, at du får dårligere billeder om natten, de holder ikke særlig længe.

BRUG IKKE GENOPLADELIGE BATTERIER (95% på markedet er kun 1,2v og ikke 1,5v som almindelige batterier, det giver dårlige billeder specielt om natten)

Du kan købe genopladelige 1,5v genopladelige batterier som fx Kentli. Disse kan anvendes netop fordi de udleder nok spænding til natbilleder. Vi fandt dem bl.a her. Disse kan lades op igen og igen.
Du kan også bruge eksternt strøm (6volt), batteri, kabel og lader fandt vi her

- SD kortet
Sd kort skal ses som en lille harddisk i en computer. Så snart du kigger på kortet som en harddisk, er vi sikre på, at du kigger lidt anderledes på den.
Det tåler ikke magnetisme, fra fx en mobil telefon, stærke strømkilder etc. Det vil på sigt ødelægge det.
SD kortet forældes. En MEGET ofte set fejl er, … åårrghhh jeg har lige dette liggende, det må være godt nok!! … nej nej nej.
Som det er med computere, bliver SDkort hurtigere og hurtigere til at gemme/læse fra sin hukommelse. Efterhånden som vildtkameraer bliver bedre og bedre, stiller det store krav til hastigheden på SDkortet.
Et nyere vildtkamera bør minimum have et klasse 10 stempel og min. en skrivehastighed på 80 MB/s (80 megabyte pr. sekund). Det er dumt at spare her.
Mikro SD kort. Det skal ikke bruges.
Her kun vi skrive meget om fejl margen imellem adapter og mikro SD kortet, men kort … brug dem ikke. Vildtkameraer er lavet til standard SD kort og kun disse skal benyttes.
8GB er ofte nok (i dag er det svært at købe mindre). Du bør ikke købe SD kortet større end dit behov, igen.. som en computer, den ”sander” til med tiden og bliver langsommere … 8GB kan indeholde mere 8000 billeder og 800 videoer, for de fleste er det rigeligt.
Når du alligevel tager kameraet ind. Kan du med fordel formaterer SD kortet i en computer. Læs mere om vedligholdelse af vildtkamera her.

- En anden ofte set fejl
Start stop er slået til med tiden 00:00 – 00:00 .. det betyder, at vildtkameraet starter og stoppe kl 24.00.. altså aldrig aktivt. Der skal stå 00:00 – 23:59 (eller den tid du ønsker det at være aktivt)

- TimeLapse
Timelapse er slået til
Denne funktion gør, at kameraet kun tage et billede på et tidspunkt indtastet her. Dvs at den ikke tager billeder ved bevægelse fx

Brug kun Timelapse når du ved præcist hvad det indebærer.

 

Videoen er ikke så lang, som jeg har indstillet tiden til

Det er altid strøm problemer eller SDkortets evne til at gemme hurtigt nok (se afsnittet om SDkort)
Du har indtastet 30sek video men den optager kun ca 10 sek… Det er næsten altid strømmen. Batterierne har simpelthen ikke spænding nok. Brug ekstern strøm fx permanent strøm fra en 220v / 6v eller strøm via genopladeligt batteri. Se mere her.

 

Billeder er over- eller underbelyste
- Overbelyste
Kameraet sidder for tæt på afdæk enkelt af blitzene til du får det billeder der passer dig bedst.
Der er meget vådt bevoksning på jorden, Vand leder blitz lys utroligt. Omplacer kameraet

- Underbelyste
Ret kameraet. Kameraet ”skyder” blitzene af i luften. Kameraet bør hænge lodret.
Det kan sagtens være batterierne (læs afsnittet om batterier højere oppe)

Dit kameras blitz er af for dårlig kvalitet, et eksempel er Stealh Cam QS12. Ideen var god nok, men kvaliteten alt for dårlig. Den kan ikke belyse særlig langt eller bredt.

 

Den tager en masse ”tomme” billeder

Det kan skyldes, at du har et kamera med lidt længere reaktionstid, dvs fra kameraets PIR sensor (den buede plastdel der sidder foran på kameraet) reagerer til kameraet er ”vågnet” op og tager billedet. Ofte hænger pris og kvalitet sammen med denne tid.
I dag er det desværre blevet ganske let at skrive en reaktionstid på specifikationerne der ikke heeeelt er det samme som i virkeligheden. Typisk ligger reaktionstiderne omkring 1sek fra PIR sensoren registrerer bevægelse (længere om natten) til billedet tages.

Der kan ske meget på 1 sekund.

 

Det tager ikke billeder

Det kan også være, at du har et vildtkamera der sender billeder og du har sat det til at tage flere billeder pr. sekvens. Dermed får du lidt den modsatte effekt af det ønskede. Vildtkameraet vil altid sende det sidst optagede billede, det giver ofte et tomt billede. Slå dette fra og tag kun 1 billede.